29 juli 2014

To af den giftige slags





Jeg sad og nørdede på nettet igår... irriteret over jeg har ting stående i vores kolonihave, som jeg ikke anede et klap om. Og så viser det sig, at det er et par heftige planter, vi har stående.

Først er der pigæblet, som man absolut ikke skal begynde at eksperimentere med:

"Planten har været brugt som hallucinogen af præriefolkene. Også i moderne tid har nogle forsøgt sig med den, men der må advares på det kraftigste mod at eksperimentere med Almindelig Pigæble, da den hallucinogene dosis kun er ganske lidt mindre end den dødelige!

Der er hvert år flere dødsfald efter indtagelse af pigæble verden over. Børn er særlig påvirkelige af tropane alkaloider. I visse dele af Europa og i Indien er pigæble og beslægtede arter almindelig brugt til selvmord og sågar mord.

En forgiftning eller rus minder om delirium, med nedsat evne til at skelne realitet og fantasi, feber, hjertegallop, bizar og til tider voldelig adfærd. Pupillerne udvides ekstremt og gør den forgiftede overfølsom overfor lys."


Langt om længe har jeg også fundet ud af, at mit lille træ er en benved... og den er heller ikke helt ufarlig:

"Man skal nøjes med at indtage benved med øjnene, for hele planten er fyldt med en række giftstoffer, der kan medføre kolik, hjertebanken, hallucinationer, lever- og nyresvigt – og død!"



Spørgsmålet er nu... tør vi have dem stående??


Ingen kommentarer:

Send en kommentar