19 januar 2013

En tur til Århus

Jeg havde længe fablet om, jeg gerne ville en tur til Bazar Vest. Så en lørdag først i januar, blev jeg beordret i poloen (yndige Yrsa) J Turen gik dog først forbi Rema, hvor det blev handlet gulerødder og æbler?? Seriøst… jeg troede, det rablede for Brian. Hvorfor dog købe den slags, når vi alligevel var på vej til slaraffenland udi blandt andet grønt og frugt?? Var hans plan en sundere livsstil??

Nå men vi kører som sagt… hvorhen må guderne vide, for jeg aner det ikke J Stedssans er et russisk ord for mig. Havde han læsset mig af, havde jeg sikkert aldrig fundet hjem til Randers igen. Vel ankommet til Århus holder vi foran det, som viser sig at være Marselisborg Dyrehave. Iiihhh altså… Bambi ér på glat is. Jeg havde forestillet mig, at de både lugtede og var trælse at røre ved. Det var så hyggeligt… men hold nu op, hvor var der koldt K Dyrene fik lov at spise, hvad vi havde medbragt og så var det ellers tilbage til Yndige Yrsa, som fik fuld hammer på varmeapparatet.

Jeg vil klart opfordre til, at man sætter ungerne i klapvognen, tager pensionisterne under armen og tager dertil. En rigtig sød og gratis oplevelse… men vent nu til der bliver +grader eller klæd Jer ordentligt på. Området er kæmpestort, vi så desværre kun en lille brøkdel… men kunne leve højt på det i flere dage alligevel.

Bagefter gik turen til Bazar Vest… den har jeg skrevet om her , på min anden blog Mini-hakkeren. Det er også en oplevelse værd, men på et helt andet plan. Mit  lille mad-monster-gen kunne næsten ikke få nok J