23 juli 2014

Altanen på 3'ede "Update"

Den 22 juli 2014


Hovsa... jeg har da fuldstændig glemt at opdatere her :-D Er der mon nogen, der er i tvivl om, hvor vi bor??


Fuld flor på tagetesene... en Sankt Hans urt (eller det vil sige to) der har vokset sig så store, at naboen ikke mere kan kigge ind på vores altan :-D Og Clematissen kan man lige ane i hjørnet...


Desværre er dette åbenbart det eneste billede jeg har, men jeg lyver altså ikke, hvis jeg siger, den har belønnet os min mindst 200 blomster i år. Nu synger den vist på sidste vers :-/ Øv... for den har godt nok været flot.

Igen i år har vores altan været genstand for især tyskernes kameraer... det er da lidt hyggeligt :-D

Den 27 maj 2014






Så kom der farve på :-D Jeg ved godt, at ikke alle er begejstrede for tagetes... det er jeg som sådan heller ikke, specielt ikke i de skrigende gule farver. Men de dybe orange, dem kan jeg ikke stå for... og det er da også de eneste frø, vi sorterer fra. En enkelt gang har jeg set en "Harlekin"... tror jeg nok, den hedder :-D Den kunne jeg også godt tænke mig, at få fingrene i.


"Clemme" og Sankt Hans urterne gror nu, som var de betalt for det... springer alle knopperne ud, har jeg noget at glæde mig til :-D



Psst... fortæl det ikke til Brian. Men er de ikke en anelse "fimsede" i farven??


"Grill-tagetesene"... de lever deres eget liv, stille og roligt.

Den 16 maj 2014

Faktisk er det en anelse grineren... jeg mener, "dette" indlæg har jeg vist lavet de sidste 2-3 år og det er sandelig ikke fordi, der sker de helt store fornyelser... for alt skal være som det plejer :-D Men i år, bliver dette indlæg opdateret, når jeg har "nyt" at vise... håber det så bliver en smule mere sammenhængende.



Selvfølgelig har vi tagetes i de to altankasser. 8 stk. forspirrede planter blev det til, ud af... jeg ved ikke hvor mange frø. Frøene har vi de sidste år, taget fra de smukkeste blomster i altankasserne. Og vi tog mange...


I den gamle grill... smed vi resten. Lad os lige fastslå, at forspirring hurtigt giver store planter.


Den gamle kuglerunde Sankt Hans Urt, står på sin vanlige plads... men har fået følgeskab af en knap så fin en af slagsen. Clematissen viser sig fra sin (indtil nu) flotteste side... håber det fortsætter. Hvilken slags det er, har jeg ingen anelse om :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar