08 november 2014

Dem jeg ikke fik takket for

Der sker så meget i det lille hjem... og på arbejdsfronten, at jeg har syltet indlæg om vundne give-aways. Det betyder dog ikke, at jeg ikke er vildt begejstret for de ting, jeg har været så heldig at vinde. Så med dette indlæg, vil jeg sige tak til alle de bloggere (i uvilkårlig rækkefølge), der på det seneste har udtrukket mig som vinder :-D

Tak til Dorthe med bloggen Online art... "Bølle" er nu under stor jubel overdraget til en af familiens guldklumper.



Tak til henholdsvis Katja med bloggen Kasia... og Pia med bloggen Pia Lyngs verden... for super-seje dobbelt øreringe. De hvide fra Katja og de sort/hvide fra Pia.



Tak til Finn og Eva med bloggen Fantast-fabrikken... for de skønne kugle-lamper, jeg vandt i valgfrie farver.

Billedet lånt fra samme blog

Tak til Mille med bloggen helt & aldeles... for muligheden for at opleve Food festivalen på tæt hold.


Sidst men ikke mindst... tak til Anja med bloggen Boligblog.com... her var jeg heldig at vinde et gavekort til Paper Collective. Så når jeg engang bliver færdig med renoveringen af min stue, skal der nyt kunst på væggene.

Selvfølgelig har jeg linket til alle... og jeg vil helt klart forslå, at du "klikker" ind og tager en tjekker på de blogs, jeg følger... der er virkelig noget for enhver smag.

02 november 2014

Mine nyeste lopper




På hjørnet i vores opgang ligger en Blå kors - genbrugs... og det er ikke sjældent, at jeg "rå-glor" ind af deres vinduer. Jeg havde totalt forelsket mig i de to billeder, så skuffelsen var stor, da jeg endelig havde besluttet mig for at købe dem og de så var væk. Jeg brokkede mig højlydt over "den store idiot" der havde købt mine billeder, som bare ville passe godt ind i mit "nye" soveværelse. "Idioten" viste sig heldigvis at være Brian :-D


På vores månedlige loppe-dag fandt jeg en sød lille vase til en 5'er, der skulle med hjem. Som sidste gang tror jeg heller ikke at vasen er et kostbart fund, men sød er den ialtfald :-D


I den gratis afdeling... en skøn urtepotte-skjuler, som krævede vi lige kørte et smut forbi xl-byg, for hvem gider have sådan en uden blomst?? :-D Her stoppede så den billige del af turen... udover alpeviolen røg der også en orkide i kurven


Og så ikke et eneste ord om julenisser, der der havde forvildet sig ned ved siden af blomsterne :-D




01 november 2014

Projekt soveværelse "III"


Den gamle komode har fået en ordentlig omgang sæbevand efterfulgt af et godt lag olie... og tager sig nu ud fra sin pæne side.


Det store 550 liters akvarie i stuen er tømt for vand... og de få fisk der var tilbage er flyttet ind i soveværelset i... tja man kan vel kalde deres nye hjem for "En 1-værelset med låg".


Samtlige ledninger er på mystisk vis gemt af vejen... nøj hvor ser det godt ud.


Loftlampe ville jeg oprindelig have haft i hvid... men den var heldigvis udsolgt. Giver det skønneste lys med spil i, når der er mørkt... bare ikke nemt at tage billeder af :-D