07 april 2014
Genbrugs-fund på losseren
Som før fortalt, så er jeg vild med grønt glas :-D Så da lossepladsen i Randers holdt deres månedlige genbrugs-salg, skulle jeg selvfølgelig ud og rode i bunkerne og faldt over disse 4 glas. Den rare dame himlede op om, at det var Rømerglas... så prisen blev 50,- for alle 4.
Hvorvidt det er ægte Rømerglas, har jeg ingen anelse om, men med et "France" mærke i bunden, har jeg min tvivl. Under alle omstændigheder... jeg elsker mine nye glas :-D
Lige et tip... skulle du komme forbi losseren i Randers den første lørdag i måneden, så kig forbi. Finder du noget, du kan bruge... så gå til mændende, når du skal betale, der får du den bedste handel. Kvinderne (mange af dem) tror det er det reneste guld, de sælger.
06 april 2014
Pingvin-vejr
Lørdag d. 5 marts 2014
Vi var lige hurtigt forbi haven... men hold nu op, hvor var der bidende koldt, samtidig med det regnede :-( Så fortrækker jeg nu alligevel hulen på 3'ede sal.
04 april 2014
Nellie Dellies
Sukkerfri chokolade... der lokker med sunde fibre fra blandt andet rodfrugter og en naturlig sødme, der stammer fra Stevia-planten. Og så skulle man ikke kunne smage forskel på den og "den rigtig" chokolade... det lød bare for godt til at være sandt.
Så jeg slog til, da Bodil fra bloggen 200procent gav mig muligheden for at prøvesmage 3 nye stænger. En mørk, en mælke og et marcipanbrød.
Det er så anden gang, jeg prøver produkter sødet med stevia... og nu er jeg absolut ikke i tvivl. Jeg kan ikke fordrage det!! Og mig kan de ikke narre!! Jeg syntes, det smager underligt kemisk og desuden svier på tungen. Enten undværer jeg hellere chokolade... eller også spise jeg bare mindre af "den rigtige" varer.
Men ja... det var sjovt at være "forsøgskanin", så tak til Bodil for at give mig muligheden.
03 april 2014
Vi starter forfra
Søndag d. 31 april 2014
I år har vejret været med os :-D Vi fik åbnet for vandet, da vi gik over til sommertid... slet ikke som sidste år, hvor vi måtte vente 1 måned mere på grund af frost.
Vejret var simpelthen utroligt og hele foreningen summede af liv... det bliver skønt, endelig at kunne se frem til dejlige weekender med 100% afslapning.
Abonner på:
Opslag (Atom)