22 april 2016

Øko-dag - en blandet fornøjelse


I sidste weekend blev køerne lukket på græs... og selvfølgelig skulle vi afsted, ligesom sidste år. Men... skal vi ikke bare konkludere, at køerne denne gang var mere begejstret end jeg?? Regn, blæst og mudder i lange baner. Gummistøvler (altså mine) et par numre for store og uden foer... "fåårk" hvor var der koldt. Sofaen, det vamsede tæppe og radiatoren var savnet i den en grad.


I år havde vi valgt Karensminde I/S som ligger i Rønde, fordi Brian ikke nok med at være en anelse forelsket i de søde, røde jersey køer, også har været landbrugs-elev (for ca. 100 år siden) på gården.


Det var sjovt at høre ham (lettere opstemt) fortælle om tiden før malkemaskinens opfindelse. Dengang man som elev var tvangsindlagt til at stå op, før fanden fik sko på... blot for at rykke i "patter" :-D


Som sagt... en blandet fornøjelse. Synd for landmændene rundt om i landet, at vejret var så dårligt... arrangementer i den størrelsesorden er ikke noget, man stabler på benene på 5 minutter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar