02 september 2015

Hvor blev "havelågen" af??


Ok... min ønskede kreativitet gik ikke lige helt, som jeg håbede... men jeg har det nu egentligt lidt fint med snerler...


Der er da vel seriøst ingen, der kan sige, de er grimme... eller??


Porre-blomsten begynder at se en anelse "brugt" ud...


Men er trods alt pænere end "søsteren", der ikke helt har fattet, hvad skønhed betyder...


Rosenbusken jeg i et øjeblik af sindsforvirring gik amok på med en hæksaks... spytter stadig blomster ud...


Et enkelt pigæble-frø er nu blevet til plante. Jeg ved godt, den er giftig... men når et af søgeordene på min blog er "pigæble-selvmord", bliver jeg altså lidt trist.

  
Kolonihave sæsonen... altså den del der betyder overnatning, er vist ved at nærme sig sin slutning :-( Når det er nødvendigt med fleecevest og skisokker indendørs... så er jeg den, der overvejer at stå af. Jeg behøver slet ikke den obligatoriske efterårsforkølelse, det varer minimum en måned... den der forkølelse, hvor man tror, man er på vej i graven :-D


30 august 2015

Den gamle zink skraldespand...


... er blevet gravet frem i lyset. I mange år husede den en Sankthansurt, men blev forvist til skrammel-bunken, da den blev fyldt med myrer.

Nu et par år senere, har vi dog fået øjnene op for gamle sager med patina... og har valgt, at bruge den til sit oprindelige formål.

Håndtaget på låget var der desværre ikke, så vi prøvede først med et stykke snor, men det var alt for ustabilt.


I stedet blev hullerne i låget målt op... og Brian sendt i skoven :-D Han fandt det, han søgte... og er selv ret stolt af resultatet :-D

23 august 2015

Havens små fotomodeller - og andet


Den 10'ende mus kræver selvfølgelig lidt ekstra opmærksomhed :-D



Træt, udmattet... og ikke mindst møgbeskidt var det en stolt kat, der kunne fremvise en stor-pivende spidsmus, som hun dog hurtig mistede interessen for, da den ikke "gad" pive mere :-D


"Kokke" er Gizmo fuldstændig uinteresseret i... men han er stadig en flot fugl, på trods af... han pludre højlydt. lang tid før, jeg har tænkt mig at stå op :-/



Og havens andre fugle... de er nu heller ikke synderlig skræmte over Gizmo. Tror faktisk de har regnet ud... hun ikke gider forsøge at fange dem.


Det har været en rigtig god weekend i haven... og tiltrængt. Vejret har artet sig og vi har slappet af, med indbygget havearbejde...

Taget 1,5kg bønner... og kigget på rødbederne


Og squash'ene... hvor jeg slet ikke kan følge med mere, har vi givet væk...


... dog kan jeg stadig ikke fatte, at en person kan bruge 6kg selv?? En anden gang lægger jeg kun en ud af gangen, så flere kan få fornøjelse af den "lille" grønne sag.

Note: Glæder mig i den grad til at vise jer pragteksemplaret, som har fået lov at gro, gro, gro. Den skal bruges til en konkurrence på arbejde :-D


12 august 2015

Skøn flakon



Er det bare mig... eller er flakoner super fine og nostalgiske?? Åhh hvor ville jeg ønske, jeg selv havde de talenter udi hækling, men her må jeg melde pas... "nørkleri" var vist desværre en mangel i min opdragelse :-D


På Henrittes blog Handmade by Henriette... var jeg heldig at vinde mit helt eget eksemplar... og jeg elsker den. Den passer så godt ind blandt alle mine lopper og nye møbler. Skynd dig at kigge forbi Henriettes blog... hun har så mange forskellige ting at byde på, noget for enhver smag :-D