18 juli 2013

Doktorparken


Jeg elsker gratis udflugter… og i Randers ligger ”Doktorparken”. Da jeg var barn, kom vi der tit… med en pose popkorn eller brød. Desværre bliver der ikke gjort så meget ved søen mere, hvilket godt kan lugte en del på varme dag… men det er dog stadigvæk hyggeligt.

 

Doktorparken er en engelsk landskabspark på 6 hektar anlagt i 1913. Parken er opkaldt efter overlæge Otto Lassen, som skænkede 25.000 til etablering af parken.

Doktorparken er byens mest populære park for børnefamilier, blandt andet fordi man kan fodre ænder, svaner og gæs. Vælger man at fodre fuglene, bedes man ikke smide mere brød i søen end fuglene kan spise, da det forurener søen. I parkens voliere kan man se smukke eksotiske fugle. Disse fugle må dog ikke fodres.

Parken rummer store grønne arealer, hvor man kan solbade eller nyde sin medbragte madpakke. Om vinteren, når der er hård frost, kan man løbe på skøjter på søen.

Hunde er velkomne i parken så længe de holdes i snor, og ejeren husker at samle eventuelle efterladenskaber op efter hunden.

I den nordvestlige del af parken fortsætter en cykel-/gangsti langs Svejstrup Bæk til Oust Mølle i Helsted. Stien går gennem et engareal, hvor man blandt andet kan se får og geder.

Doktorparken er placeret på Parkboulevarden ved Viborgvej i Randers NV.
Følg mig via Bloglovin' J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar